
Skipperly Tantramassage
Respektfulde møder i ro og fordybelse...
Velkommen
Jeg hedder Per Gravesen. Jeg bor midt i naturen, i Øster Grønning, tæt på Skive.
Jeg har i mange år interesseret mig for krop og sind, og den store indflydelse sensualiteten har på ens livskvalitet og velvære. Specielt synes jeg tantramassage er interessant i den sammenhæng, idet den ikke består af nogen form for terapi, men udelukkende giver plads til at sensualiteten kan genblomstre indefra.
Jeg oplever at mange får den seksuelle gnist kvalt i livets rutiner og bestræbelser på at leve op til egne og andres forventninger. Tantramassage kan være en vej til at genfinde kærligheden til egen krop og sind, som jeg mener, er en forudsætning for et glad liv, alene eller sammen med sin partner.
Når man læser beskrivelserne af hvad tantramassagen indebærer hos de mange udbydere, er det slående hvor forskelligt det er. Der er ikke nogen fast definition på begrebet. Hos nogen er det spirituelle den drivende kraft, hos andre er der meget fokus på det seksuelle.
Jeg er en jordbunden vestjyde, så det spirituelle fylder ikke så meget for mig. Til gengæld tror jeg at nærhed, stilhed og tæt kropskontakt kan bane vejen for større oplevelser end mange er bevidste om. Vi har alle mulighed for at forøge vores velvære og indre styrke blot ved simpel kropskontakt. Berøring udløser jo som bekendt hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Det har en lang række gode virkninger, forøger følelsen af lykke og velvære, og sænker stress-hormonerne. Selv om det er så simpelt, oplever jeg at mange lider af hudsult, også selv om de har en partner. Det kan skyldes at berøring for mange er blevet et 'noget for noget' anliggende, hvor berøring forventes 'betalt' med sex. Det kan forhindre en del, måske især kvinder, i at få stillet deres sult. Det er netop her tantramassage kan gøre en stor forskel. Her forventes absolut ingen gengældelse.
Jeg har uddannet mig igennem årene på diverse kurser og ved at modtage meget forskellige massager selv. Det har lært mig hvad jeg vil lægge vægt på i min massage, og hvad jeg vil undgå. Men først og fremmest har jeg lært faget grundigt vha de mange 'kaniner' der har lagt krop til mine massager og kommet med vigtige tilbagemeldinger. Stor tak til dem!
Det er vigtigt at forstå at tantramassage ikke på nogen måder er en behandling for noget som helst. Alligevel oplever mange at det giver en forløsning fra fortidens skyld og skam, fra selvbebrejdelser og undertrykt seksualitet. Man kan sige at massøren giver plads og ro til selvheling af krop og sjæl.

Beskrivelse af massagen
Min massage består i overordnede træk af følgende:
Vi mødes til en indledende grundig snak om hvad jeg kan tilbyde og hvad du forventer. Hele forløbet gennemgås, så jeg er sikker på at du ikke møder nogle overraskelser fra min side under massagen. Det er netop meget vigtigt at du føler dig tryg igennem hele forløbet, så du ikke behøver at 'tænde' for din bevidsthed, men kan blive i kroppen og dit indre sind.
Massagen kan ikke sammenlignes med en 'normal' fysiurgisk massage. Det er snarere en blid aen over hele kroppen, der udelukkende har til formål at give dig plads til at lade krop og sind gå sine egne veje. Jeg bor på et af de smukkeste steder i Danmark, uden naboer, støj fra trafik mv. Jeg gør mig stor umage for at intet forstyrrer os under massagen, og åbner for at du i et par timer kan skubbe både fortid og fremtid til side og kun være til stede i nuet. Et meget vigtigt element er at du intet skal foretage dig, men du må alt. Der er ingen forventning om nogen form for gengældelse af berøringerne eller på anden måde krav til dig. Du skal bare modtage i de par timer vi giver hinanden.
Bare det at være sammen med et andet menneske i et par timer i dybeste stilhed opleves som en befrielse for mange. Du skal ikke forholde dig til snak og ydre indtryk, blot synke ind i dig selv og mærke hvordan min berøring langsomt spreder velvære i hele kroppen.
Vi er begge nøgne under
massagen, men starter iklædt sarong stående på madrassen. Vi indleder med
åndedrætsøvelser, så du har mulighed for at falde helt til ro, inden vi
starter. Når jeg føler du er parat til det, vil jeg løsne din sarong, og bede
dig lægge dig på ryggen på madrassen. Jeg lægger sarongen over dig igen, og
begynder min massage med en blid berøring af dit ansigt.
Derefter trækker jeg sarongen af dig og begynder den egentlige massage. Jeg bruger en duftfri mandelolie, og vil i løbet af massagen bruge hele min krop til blid berøring.
Jeg vil massere dig både liggende på ryggen og på maven. Til slut vil jeg give dig en stille og blid yoni-massage, hvis det er det vi har aftalt.
Det sker at kvinden får orgasme under massagen. Det er selvfølgelig helt i orden, men det er ikke noget jeg jagter. Når kvinden har nydt den, går jeg videre med min massage.
Efterfølgende lægger jeg sarongen over dig igen, så du kan ligge og komme roligt tilbage til 'virkeligheden'.
Efter massagen er der god tid til en snak om din oplevelse.
Det er selvfølgeligt et stort skridt at tage sig mod til et nøgent møde alene med en fremmed mand. Men som tidligere skrevet, har jeg ingen forventninger om nogen form for modydelse. Min interesse er udelukkende at hjælpe dig til en god oplevelse. Jeg har selv oplevet fantastiske ting med tantra, og det vil jeg gerne give videre.
Der er desværre en masse misforståelser og 'tøhøø'-stemning forbundet med ordet tantramassage. Det vil jeg gerne medvirke til at fjerne. Hos mig foregår alt i dybeste respekt og accept. Der kommer ikke til at foregå noget vi ikke har aftalt på forhånd.
Jeg formidler gerne kontakten til en af mine tidligere gæster.

Lidt praktisk
Der er mulighed for at tage bad, evt ude, både før og efter massagen.
Jeg er duftallergiker, og tåler ikke parfumer så godt. Så jeg bliver glad hvis du møder så lidt duftende som muligt :)
Priser
Jeg er sikker på at mange flere kan have glæde af en lille pause i livet, med tid til fuldstændig ro og fordybelse, måske specielt i disse urolige og for nogle angstprovokerende tider. Derfor har jeg besluttet mig for at den første massage hos mig er til halv pris, 750,-, så de fleste har mulighed for at prøve det.
Derefter er prisen 1.500,-
Jeg masserer kun kvinder.

Tilbagemeldinger...
Jeg har oplevet mange fantastiske ting i tantramøderne. Der er tale om både raske, velfungerende kvinder og om kvinder der er i, eller har været igennem svære sygdomsforløb eller er ramt af stress. Her er nogle af tilbagemeldingerne:
"Tak fordi du genåbnede min seksualitet. Det var helt fantastisk…"
" Jeg kan ikke beskrive hvad der skete, men jeg kom heeelt ned i kroppen igen, efter mit stress-forløb. Tak tak tak…"
"Jeg har fået mange tantramassager. Denne hører bestemt til iblandt de bedste jeg har oplevet…"
"Waou. Det var min første orgasme i over et halvt år. Jeg har prøvet selv, men kunne ikke få det til at virke efter mit sygdomsforløb. Men her kom den helt af sig selv. Tak tak tak…"
"Tak fordi du overholdt vores aftale 100%. Jeg følte mig fuldstændig tryg…"
"1000 tak! Jeg fik virkelig kontakt til min kvindelighed. Åh, hvor var det dejligt…"
"To timer med fuldstændig ro og helt uden krav! Er du klar over hvor stor en gave det er? Fantastisk oplevelse…"

Lidt om mig og mit sted
Jeg har i mange år haft min egen virksomhed, hvor jeg har udviklet elektronik til vindmøller og vandværker. Jeg driver fortsat min virksomhed, men har trappet noget ned, så der er plads til andet i mit herlige liv.
Jeg flyttede til Skipperly i 1987, og har igennem årene opbygget et helt unikt sted, på kanten af Skive Fjord. Her er plads til ro og fordybelse, uden forstyrrelse fra trafik og støj.
Navnet 'Skipperly' stammer fra en af de tidligere ejere, der hed Skipper.
Jeg har en masse interesser, synger og spiller guitar, roder i veteranbiler, windsurfer, ror kajak, fotograferer naturen omkring mig, laver keramik osv osv.
Men jeg interesserer mig først og fremmest for at mødes med positive mennesker og yde mit bidrag til at Verden bliver lidt kærligere.
Jeg har kun een målestok: Livsglæde. Og jeg går gerne langt for at dele den med andre...

Ring eller skriv gerne for en uforpligtende snak om hvad jeg kan tilbyde.
Du kan også finde mig på Messenger

Grønningvej 14
7870 Roslev
per@gravesen.com
40384210